Introduktion Kælvning er en kritisk periode i kødkvægproduktion, hvor både koens og kalvens sundhed og velfærd skal sikres. En vellykket kælvning kræver forberedelse, overvågning og efterfølgende pleje for at minimere risikoen for komplikationer og sikre en sund start på kalvens liv. I dette blogindlæg vil vi gennemgå de vigtigste aspekter af kælvning hos kødkvæg, herunder tegn på forestående fødsel, kælvningsprocessen, håndtering af komplikationer og bedste praksis for pleje af både ko og kalv efter fødslen.

Tegn på Forestående Kælvning

1. Fysiske Ændringer:
   • Yveret begynder at fyldes med mælk, og patterne bliver spændte.
   • Vulvaen hæver og bliver rødlig.
   • Båndene omkring haleroden bliver mere afslappede, og bugen ser ud til at synke ned.
2. Adfærdsændringer:
   • Koen kan blive rastløs, isolere sig fra flokken, eller gentagne gange lægge sig ned og rejse sig op.
   • Appetitten kan falde, og koen kan begynde at vise tegn på ubehag.
3. Slimudflåd:
   • Tilstedeværelse af klart eller let slimudflåd fra vulvaen er et tegn på, at fødslen nærmer sig.

Kælvningsprocessen

Kælvningsprocessen kan opdeles i tre faser:

1. Åbningsfasen (Forberedelsesfasen):
   • Denne fase varer typisk 6-12 timer. Livmoderhalsen (cervix) begynder at åbne sig, og koen kan vise tegn på ubehag og rastløshed.
2. Uddrivningsfasen:
   • Denne fase varer normalt 30 minutter til 2 timer. Kalven bevæger sig gennem fødselskanalen, og koen begynder at presse aktivt. Normalt vil fødderne og snuden på kalven først ses i fødselsåbningen.
3. Efterbyrdsfasen:
   • Efter kalvens fødsel udstødes efterbyrden (moderkagen) normalt inden for 6-12 timer. Det er vigtigt, at hele efterbyrden udstødes for at forhindre infektioner.

Håndtering af Komplikationer

1. Dystoki (Vanskelig Fødsel):
   • Hvis koen har svært ved at føde, eller fødslen tager længere tid end normalt, kan det være nødvendigt med intervention. Kontakt en dyrlæge for at få hjælp.
2. Fosterdrejning:
   • Hvis kalven ligger forkert i fødselskanalen, kan det være nødvendigt at rette dens position. Dette bør kun gøres af en erfaren person eller under vejledning af en dyrlæge.
3. Efterbyrdsretention:
   • Hvis efterbyrden ikke udstødes inden for 12 timer, kan det føre til infektion. Kontakt en dyrlæge for at få behandling.

Pleje efter Kælvning

1. Koens Pleje:
   • Sørg for, at koen får adgang til frisk vand og næringsrig foder efter fødslen. Overvåg koen for tegn på komplikationer som mælkefeber eller infektion.
2. Kalvens Pleje:
   • Sørg for, at kalven får kolostrum (råmælk) inden for de første 2-4 timer efter fødslen. Kolostrum indeholder vigtige antistoffer, der beskytter kalven mod sygdomme.
   • Rens kalvens næse og mund for eventuel slim for at sikre, at den kan trække vejret frit.
   • Tør kalven af og hold den varm, især hvis fødslen sker i koldt vejr.

Bedste Praksis for Kælvning

1. Forberedelse:
   • Forbered et rent og tørt kælvningsområde. Hav nødvendigt udstyr som handsker, desinfektionsmiddel, og reb klar til brug.
2. Overvågning:
   • Overvåg køerne tæt i de sidste uger af drægtigheden. Identificer tegn på forestående kælvning og vær klar til at hjælpe om nødvendigt.
3. Ernæring:
   • Giv drægtige køer en balanceret kost, der opfylder deres ernæringsmæssige behov. Sørg for tilstrækkelige mængder af energi, protein, vitaminer og mineraler.
4. Stressreduktion:
   • Minimer stress for drægtige køer ved at give dem tilstrækkelig plads, rolige omgivelser og korrekt håndtering.
5. Samarbejde med Dyrlæger:
   • Arbejd tæt sammen med en dyrlæge for at udvikle en kælvningsplan og få rådgivning om håndtering af komplikationer og efterfølgende pleje.

Konklusion

Kælvning er en afgørende begivenhed i kødkvægproduktion, der kræver omhyggelig forberedelse, overvågning og efterfølgende pleje for at sikre succes. Ved at forstå tegnene på forestående fødsel, kende kælvningsprocessens faser og implementere bedste praksis for pleje af både ko og kalv, kan landmænd minimere risikoen for komplikationer og sikre en sund start for kalvene. Gennem tæt samarbejde med dyrlæger og landbrugskonsulenter kan danske landmænd optimere deres kælvningsstyring og opnå en sund og produktiv besætning.